Ligningsrådet har i en afgørelse fastslået, at værdi af tøj betalt af arbejdsgiver ikke er omfattet af den skattefri "bagatelgrænse", når tøjet ikke er forsynet med logo/firmanavn.
Et selskab ønskede, at alle medarbejdere, der mødte op på kurser, seminarer og større konferencer med mange deltagere, skulle optræde i ensartet beklædning. Selskabets ledelse ville derfor - ud fra en erhvervsmæssig begrundelse - anskaffe en række forskellige beklædningsgenstande, som f.eks. skjorter, slips, T-shirts og sweatshirts, som alle medarbejdere skulle bære under disse arrangementer.
Selskabet ville indkøbe de nævnte beklædningsgenstande og stille dem til rådighed for medarbejderne til brug for arbejdet. Medarbejderne ville få rådighed over tøjet, og da medarbejderne oftest kommer direkte hjemmefra de dage, hvor beklædningen skal bæres, ville der ikke blive stillet krav om, at beklædningen skulle blive på selskabets adresse. Medarbejderne skulle selv stå for vask og strygning, og beklædningsgenstandene skulle holdes i pæn stand.
Som udgangspunkt ønskede selskabet ikke, at tøjet skulle fremstå med tydeligt logo eller firmanavn, da det efter ledelsens opfattelse kunne virke skræmmende og lidt for salgsminded. Det var således ikke for at promovere selskabets navn, at man ønskede en ensartet beklædning. Men ønsket var, at alle medarbejdere optrådte ensartet og udskilte sig fra de øvrige deltagere på arrangementerne. Derfor ville der være tale om almindeligt tøj, men som udskilte sig fra de øvrige deltagere ud fra f.eks. farven.
Firmabetalt tøj uden logo ikke omfattet af bagatelgrænsen, udtaler Ligningsrådet
Ligningsrådet udtalte, at udgifter til beklædning skattemæssigt anses for private udgifter, medmindre der er tale om egentligt arbejdstøj, der bruges til arbejde, og hvor brugen medfører tilsmudsning eller betydeligt slid. Hvis en arbejdsgiver stiller almindelig beklædning til rådighed for de ansatte i arbejdstiden, er der tale om et skattepligtigt personalegode i form af sparet privatforbrug. Beklædning falder kun ind under bagatelgrænsen, hvis der er en direkte sammenhæng mellem tøjet og udførelse af arbejdet. Bagatelgrænsen kan derfor ikke anvendes, hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, idet man i så fald ikke kan påvise en konkret sammenhæng med den ansattes arbejde.
Hvis beklædning indgår som del af en flexlønsordning, vil dette, siger Ligningsrådet, pege i retning af, at tøjet ikke i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.
Firmabetalt tøj med synligt logo/firmanavn er som hovedregel omfattet af bagatelgrænsen
Hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende og i øvrigt i overvejende grad anvendes i arbejdstiden, vil der normalt ikke være grundlag for beskatning, når den samlede værdi ikke overstiger bagatelgrænsen, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj.
Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder udgør i 2005 5.000 kr. og i 2006 5.100 kr.
Arbejdstøj: I en sag er det afgjort at håndværksmester's eget arbejdstøj kan fratrækkes, hvis der er tale sikkerhedstøj ( f.eks. med reflekser) eller lignende specielt arbejdstøj, hvor man også lagde vægt på, at det var væsentligt dyrere end almindeligt.
Der skal altså være en konkret erhvervsmæssig begrundelse.